5 myter om træning


14. juni 2021 Tilbage

Der er mange myter indenfor træningsverdenen, og det kan hæmme din træning, hvis ikke du er klar, hvilke der er forkerte eller misvisende. Vi har derfor udvalgt nogle af de mest kendte træningsmyter, som mange bliver misledt af.

1. Vægttræning gør dig langsom
Dette er helt forkert og fakisk helt omvendt. Hvis man træner korrekt, så vil styrketræning faktisk øge din hurtighed og eksplosivitet. Næsten alle eliteatleter inden for langt størstedelen af alle sportsgrene, de styrketræner ved siden af. Det er klart, at hvis du træner som en bodybuilder, så vil det ikke forbedre dit løb, og det er derfor, at det er vigtigt, at man træner korrekt. Du kan se vores styrketræningsprogrammer her.

2. Du får sixpack af at træne mave
Dette er delvist forkert. Det som er afgørende for, om du har en sixpack, det er din fedtprocent. Derfor burde man i stedet sige: “Man får sixpack af at have en lav fedtprocent”. Når det så er sagt, så fungerer mavemusklerne stadig ligesom alle andre muskler i kroppen, så selvfølgelig kan man træne dem stærkere og større, men hvis fedtprocentet er for høj, så kan man bare ikke se dem. Man forbrænder heller ikke mere fedt på maven, ved at træne mave. "Spotforbrænding" eksisterer ikke.

Man bruger mavemusklerne og coren til rigtig mange træningsøvelser, så selvom det er vigtigt at træne mave og core, så behøver man ikke gøre det så ofte, som mange tror.

3. Fedt omdannes til muskler
Fedt kan i sig selv aldrig blive omdannet til en muskel, da en muskel og fedt består af to vidt forskellige ting. Et æble kan heller ikke blive til en pære. Det som man kan sige, det er, at man smider fedt og opbygger muskelmasse, når man træner.

4. Hvis du vil tabe dig, skal du bare træne nok
Dette er misvisende, da det handler om langt mere end blot træning. Det der er afgørende for, om du taber dig, det er, hvorvidt du er i kalorieunderskud eller ej. Det vil sige, hvis du spiser flere kalorier end du forbrænder, så vil du tage på, og så er det sådan set ligegyldigt, hvor meget du træner. Du kan læse meget mere om dette i vores kostguide

5. Du forbrænder lige meget på den samme distance, uanset om du går eller løber
Det er rigtigt, at man forbrænder cirka lige meget på eksempelvis 5 km uanset om du løber eller går, men også kun på selve turen, for der tager man ikke højde for efterforbrændingen. Hvis man løber, så vil stofskiftet være forhøjet i nogle timer bagefter, og der forbrænder man mere, end hvis man gik. Det er derfor ikke korrekt, at man forbrænder lige meget uanset om man går eller løber.



 

Kommenter

Har du kommentarer, ris eller ros til dette indlæg? Så hører vi gerne fra dig.